Europæisk undersøgelse af hoveduddannelsen
4. februar 2010

Vi opfordrer alle vores FYAM'er til at deltage i den store europæiske undersøgelse om almen medicin uddannelsen. 

Er du tilfreds kære kollega?

Det er et vigtigt spørgsmål, da vi jo alle ved, hvor vigtigt det er for vores trivsel i dagligdagen derude i praksis eller på hospitalet. Den glade læge yder meget bedre end den sure, triste og utilfredse læge! 

Udfyld venligst spørgeskemaet ved at klikke på følgende link: http://dk.vdgm-questionnaire.competence-base.net. Det tager kun få minutter.

LÆS ENDELIG VIDERE, hvis du vil vide mere, inden du udfylder skemaet:

Den europæiske organisation af yngre almenmedicinere - Vasco da Gama Movement - er i færd med at gennemføre en motivations- og tilfredshedsundersøgelse om specialeuddannelsen i almen medicin: En sådan skal for første gang nogensinde gennemføres i hele Europa!

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, som udfyldes af yngre læger i hoveduddannelse i almen medicin samt speciallæger i almen medicin, som har afsluttet uddannelsen inden for de sidste 5 år. Spørgeskemaerne er originalt udarbejdet på tysk, men oversat til de forskellige europæiske sprog, herunder dansk.

Hvad skal det bruges til?

Undersøgelsen vil belyse forholdene for læger, der uddanner sig til specialister i almen medicin i Europa, og dermed indsamle oplysninger, der kan bidrage til at forbedre uddannelsen i Danmark såvel som i det øvrige Europa.

Blandt andet skal det undersøges, hvor tilfreds du har været med undervisningen inden for de specifikke kompetencer i uddannelsen. Disse kompetencer er udarbejdet af "European Academy of Teachers in General Practice/Family Medicine" (EURACT) og godkendt af "World Organization of Family Doctors" (WONCA).

Hvem står bag?

Initiativtagere til undersøgelsen er Dr. Peters-Klimm og Professor Szecsenyi, Afdeling for Almen Medicin og Sundhedstjenesteforskning, Universitetshospitalet i Heidelberg, Tyskland i tæt samarbejde med Vasco da Gama Movement (den europæiske organisation svarende til danske FYAM). Der er ingen kommercielle interesser forbundet med undersøgelsen og FYAM får fri adgang til de danske data.

Hvad skal du gøre?

Brug under 10 minutter på at udfylde spørgeskemaet med det samme på følgende link:

http://dk.vdgm-questionnaire.competence-base.net.

Deltagelsen er anonym.

Vi håber, at I alle vil støtte op om dette europæiske initiativ som gerne skulle komme os alle - læger som patienter i Europa - til gode. Det bliver et vigtigt instrument for Vasco da Gama Movement (FYAM på europæisk plan) i det fortsatte arbejde for gode uddannelsesforhold.

På vegne af FYAM
Uddannelseslæge Thomas Hansen og Henrik Idriss Kise

August 2010
Juni 2010
April 2010
Marts 2010
Februar 2010
December 2009
9. december 2009
9. december 2009
September 2009
Juni 2009
Maj 2009
Marts 2009
Juni 2008
20. juni 2008
Marts 2008
11. marts 2008
Oktober 2007
4. oktober 2007
September 2007
14. september 2007
Juni 2007
DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign