|
Sidst opdateret: 7. apr '10 Kl. 10:00 af ASG |
Hvad kan DSAM gøre for dig, og hvad kan du gøre for DSAM?Den praktiserende læge har brug for et stærkt selskab til udvikling af faget. Selskabet har omvendt brug for den praktiserende læges økonomiske og personlige støtte til fortsat at udvikle faget og sikre almen praksis' centrale placering i det danske sundhedsvæsen. Vi værdsætter meget vores FYAM-medlemmer og inddrager medlemmerne i det meste af arbejdet, fx i repræsentantskab og udvalg. Yngre almenmedicinere er jo kommende praktiserende læger, og det er derfor vigtigt, at der er fælles fodslag, at forventninger og holdninger stemmer overens. DSAM har et tæt samarbejde med PLO og har bl.a. via arbejdet i Fagligt Udvalg bidraget til flere nye ydelser i Landsoverenskomsten. DSAM og PLO er også sammen om at arrangere den årlige efteruddannelsesuge "Lægedage" med deltagelse af godt 1800 læger og praksispersonale. DSAM samarbejder også med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og andre sundhedsmyndigheder, fx er DSAM med i alle arbejdsgrupper vedrørende kræftpakker. Fagets udviklingDSAM er initiativtager til de kliniske vejledninger, der finansieres af Fagligt Udvalg. Der udkommer normalt to vejledninger om året. Der er vejledninger om øvre dyspepsi, KOL, blødningsforstyrrelser hos kvinder, overvægt hos førskolebørn osv. Nye vejledninger er på undervejs, fx angst og depression, mens andre er ved at blive opdateret. Vejledningerne vil i stigende grad være evidensbaserede. Dette arbejde er et vigtigt element i den løbende kvalitetsudvikling i almen praksis. Der findes tre universitets- og forskningsenheder i hhv. Århus, Odense og København, der alle arbejder med selskabets kerneområder: forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling. DSAM koordinerer arbejdet på enhederne og sikrer formidling både fra forskningen til den kliniske hverdag, men også den anden vej: hvad er det relevant for hverdagen i klinikken at få forsket nærmere i. Målbeskrivelsen for almen medicin og uddannelseslægernes logbog er blevet til gennem et arbejde i selskabets Uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget har fokus på specialeuddannelsen, herunder forskningstræning og supervision. Der arbejdes med den elektroniske portefølje, justering af målbeskrivelsen og en optimeret koordinering af den præ-graduate undervisning og den kliniske basisuddannelse. Udvalget følger også uddannelseskoordinatorernes og kursusledernes arbejde i regionen. FYAM er repræsenteret i såvel Kvalitetsudviklingsudvalget som i Forskningsudvalget og Uddannelsesudvalget. Internationalt arbejdeDSAM er en del af organisationen bag de nordiske kongresser almen medicin og var således i 2009 vært for den 16. nordiske kongres. Næste nordiske kongres holdes i Tromsø, Norge i juni 2011. DSAM er medudgiver af Scandinavian Journal of Primary Health Care, som fire gange om året præsenterer nyere forskning inden for almen medicin i Norden. Alle artikler kan læses på nettet. Der trykkes et lille oplag, som primært fordeles ud i forskningsmiljøerne. Herudover er selskabet repræsenteret i internationale udvalg for forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling inden for almen medicin. PracticusFem gange om året udkommer DSAM's medlemsblad Practicus, der beskriver de mange facetter af arbejdet i almen praksis, ofte med udgangspunkt i et af vores tre kerneområder. Chefredaktøren er praktiserende læge, men der er også en FYAM-redaktør med det formål at målrette stof til vores uddannelseslæger. ÅrsmøderHvert efterår i forbindelse med repræsentantskabsmødet afholder FYAM og DSAM hver sit årsmøde med spændende foredrag og workshops. I år temaet for FYAM's årsmøde "akutarbejdet i almen praksis" og på DSAM's årsmøde "kvalitet og organisering af utilsigtede hændelser". Årsmøderne, som holdes den 30. september og 1. oktober på Comwell Middelfart, giver mulighed for både læring og socialt samvær. Årsmøderne har selvstændige faneblade, dels her på fyam.dsam.dk og dels på dsam.dk.
|