|
Sidst opdateret: 14. jun '10 Kl. 14:43 af ASG |
Bornholm
Lægeuddannelsen på BornholmBornholm er en del af Region Hovedstaden. På nogle områder fungerer uddannelsen som i resten af Regionen, men vi tilstræber at tilbyde så meget af undervisningen på Bornholm som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten. De færreste ønsker at rejse mere end nødvendigt i hverdagen. Almen praksis på Bornholm, Bornholms Hospital, Psykiatrisk Afdeling og pædiatrisk speciallægepraksis udgør uddannelsesstederne. Vi uddanner KBU-læger, introlæger i almen medicin, intern medicin, parenkymkirurgi og psykiatri samt bloklæger i almen medicin. KBU-læger: De tværfaglige kurser i kommunikation, pædagogik og akutmedicin foregår på DIMS og CEKU. Derudover får alle via Bornholms Hospital tilbudt EPLS-kursus, genoplivning af børn. Alle KBU-læger – uanset aktuelt ansættelsessted – deltager i den almenmedicinske uddannelse, som tilbydes en eftermiddag om måneden, reglen er den 3. tirsdag i alle måneder bortset fra juli. Alle KBU-læger deltager i overlægeundervisningen på Bornholms Hospital en eftermiddag månedligt, reglen er den 2. tirsdag i måneden. Introlæger i almen medicin: Introlægerne deltager i de tværfaglige kurser (pædagogik og LAS 1) samt introkursus og lægevagtskursus centralt. Resten af undervisningen foregår lokalt, dels ved deltagelse i undervisningseftermiddagene sammen med KBU-lægerne, dels ved deltagelse i 4 årlige temadage, fælles for intro- og bloklæger. Bloklæger i almen medicin: Specialekursus, tværfaglige kurser (LAS 2 og 3) og forskertræning foregår centralt. Der arrangeres 4 årlige temadage for intro- og bloklæger og herudover inviteres bloklægerne til at være fuldgyldige medlemmer af en af de decentrale efteruddannelsesgrupper (12-mandsgrupper) for praktiserende læger på et passende tidspunkt i forløbet, typisk fra fase 2. Supervision af fase 3-læger foregår lokalt ved deltagelse i en blandet videre- og efteruddannelsesgruppe for både uddannelseslæger og praktiserende læger med en dygtig psykiater, Charlotte Hertel, som supervisor. Alle stillinger opslås via videreuddannelsen i Region H sammen med de øvrige stillinger i regionen, men ansættelsen foregår efter lokal bedømmelse. Der opslås årligt 2x5 KBU-stillinger, 2 blokstillinger i almen medicin og varierende antal introstillinger. Kontaktpersoner: På www.bornholm.dk under ”tilflytterservice” kan du læse en masse om det, at flytte til Bornholm. Der er praktiske oplysninger, historier om familier som er flyttet til Bornholm, rejseveje, kultur og foreningsliv, skoler og uddannelser, boliger og meget mere.
|