Sidst opdateret:
9. sep '08 Kl. 22:40 af ASG

Der er i Danmark ca. 3600 praktiserende læger. Der uddannes i øjeblikket ca. 140-160 praktiserende læger i Danmark hver år. Dette tal øges over de kommende år, idet der nu hvert år opslås 200 uddannelsesstillinger i almen medicin.

Udover uddannelsesbestemmelserne stilles der ingen specielle faglige krav til den, der ønsker at nedsætte sig.

En praktiserende læge er i princippet selvstændig erhvervsdrivende. De fleste praktici har dog indgået en "entreprenør-aftale" med det offentlige system.

Administrativt er de praktiserende lægers virke reguleret i henhold til "Landsoverenskomsten om almen lægegerning mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO)".

Overenskomsten indeholder bestemmelser om praksisplanlægning og praksisregulering, som må tages i betragtning ved nedsættelse.

Det er muligt at fungere som praktiserende læge uden at have overenskomst med sygesikringen, men kun få gør det.

DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign